Generel information

jumbo.jpg

Velkomstmøde

Når du er ankommet til Mbizi holder vi et informationsmøde, hvor vi fortæller om hvordan det er at bo i bushen, vi gennemgår dit turprogram og du kan få svar på de spørgsmål du stadig måtte have.
 

Tidsforskel

Der er ingen tidsforskel mellem Danmark og Sydafrika når der er sommertid i Danmark. Når der er vintertid i Danmark er der en +1 times forskel. Dvs. at klokken er 13 her når den er 12 i Danmark.

Børn

Børn er velkomne. Det er vores erfaring at børn får mest ud af en safari fra de er 5 år. Da Mbizi ligger i bushen med Afrikas dyreliv lige uden for døren er det vigtigt for os at understrege, at børn ikke kan færdes alene og altid vil være forældrenes ansvar.

Drikkevand

Mbizi Bush Lodge har sin egen vandboring, vandet er certificeret og velsmagende og kan drikkes direkte fra hanen.

Elektricitet

220/230V AC. Europæiske stik, f. eks. til opladning af mobil telefon, findes i alle chalets.

Indkøb

Træarbejder og keramik kan købes til fordelagtige priser. På vores ture vil vi tilrettelægge pauser således det bliver muligt at indkøbe souvenirs. Guld og ædelstene er billige, men designet er ikke altid efter skandinavisk smag. Der vil være mulighed for at besøge en guldsmed med et varieret vareudbud. Safaritøj og børnetøj med dyreprint er en stor artikel i forretningerne i Kruger.  Et lille udvalg af souvenirs og postkort kan købes på Mbizi. Kunsthåndværk og malerier i din chalet er også til salg.